Julen er nær (igen)

 

 

Det ligner Jul, men det er ikke helt hvidt derude. Om rystende kort tid er vi festklædte og går tur rundt om et træ, der glimrer af pynt, kræmmerhuse og stearinlys.

Julen er en problematisk tid for mange. Vi er så heldige at have alle goderne med os, så vi kan fejre en dejlig varm højtid sammen, men vi er klar over, at vi er privilegerede på alle måder.

Vores billede her til højre viser næsten hele familien på Ronjas fødselsdag d. 9. december. Astrid mangler og det gør jeg også, men hvis vi endelig skal have det hele med, mangler der jo også en hund, 9 får, en vædder, 6-7 høns osv.

Ronjas fødselsdag indleder på godt og ondt julen hos os. Når hun har fået sit juletræ, kan vi også godt se julen i øjnene.

 

Næste stop i juletiden er Asbjørns fødselsdag d. 14. december. Han blev teenager i år og havde en dejlig dag sammen med Star Wars og 'Den sidste Jedi'. 2017 har ellers været fuldt af omskiftende hændelser for Asbjørn, men efter at han har skiftet skole, ser han ud til at trives mere og mere. Hans autisme-diagnose til trods har han overskud til at være mere sammen med sin familie end tidligere, og det er vi meget glade for.

Han har skruet lidt ned for fritidsinteresserne og har sagt farvel til sejladsen, men trækbasunen i Danehofgarden hænger han fast ved, og det har vi glæde af alle sammen.

Om et år ser det ud til at vi nærmer os en konfirmations-situation, og det kommer jo også til at markere en ny begyndelse og et skel.

Næste stop bliver Mariannes fødselsdag d. 23. december. Hun er stadig ansat i en 30-timers psykolog-stilling hos CFD Rådgivning i Odense. Arbejdet er til tider spændende og byder på gode udviklingsmuligheder, så vi bærer over med de perioder, hvor spidsbelastningen bliver lige spids nok.

Nu er vi på den anden side af jul, og når vi så er kommet 10 dage ind i det nye år, står Liv klar med en 11-års-fødselsdag. Liv har også haft et udfordrende liv i 2017, hvor hun bl.a. har givet sig i kast med Karate i Nyborg Karateklub. Det har hun haft stor glæde af, og resten af familien kan også se store fordele i at hun får afløb for frustrationerne et fornuftigt sted.

Liv er i årets løb blevet ejer af dværgkaninen PUF, som hun passer og nusser med, når tiden gør det muligt. PUF venter troligt på Liv, når det er ved at være skole-slut om eftermiddagen, og de har stor glæde af hinanden.

I Danehofgarden får Liv også afløb for sine kræfter ved at maltraktere forskellige trommer. Det lyder nu forbavsende godt, og der er ingen, der tvivler på at trommerne har godt af de rytmiske tæv, de bliver udsat for.

 

Lille far, som har fødselsdag ugen efter Liv, kæmper stadig mod vindmøllerne. Af økonomiske grunde er han blevet bil-løs her i slutningen af 2017, og derfor høres han ofte med et længselsfuldt suk og med blikket fæstnet mod fjerne, uopnåelige horisonter.

Men usundt er det jo ikke...

 

Til Gros 9-års-fødselsdag (d. 25. marts) er vi næsten blevet normale igen og foråret kigger for alvor frem.

Gro er forældrenes mærkværdigste skabning: Altid i bevægelse, altid i færd med at se sig om efter noget at klatre i (far: noget, at falde ned fra) eller en lille konkurrence. Æblet er faldet langt fra frugtplantagen, kan man få lyst til at sige.

Til gengæld er hun ret interesseret i at få styr på den alt-saxofon, hun blæser i i Danehofgarden. Far har stillet hende i udsigt, at der er penge i trutteriet, og det har hun sat den lille opstopper op efter.

Gro har vist sig at være så sportsinteresseret, at hun er begyndt på noget håndbold-halløj i Vindinge, og det må vi så se at komme overens med.

Hendes lille hamster, Quickie, er dukket op i årets løb, og den har ikke bidt hende meget igen.

Det er fristende at sige, at vi har gemt det bedste til sidst, men sådan er det nu heller ikke.

Solbjørg har fødselsdag præcis ½ år efter Marianne, nemlig på Sct. Hans aften. Hun er en dejlig positiv og ekstremt nærværende lille pige, som i mange situationer minder forældrene om, at de vist var liiiiiiige lidt over sidste salgsdato, da hun blev født. Men velkommen var hun, og velkommen er hun, også selv om nattesøvnen så langt fra er en selvfølge.

Solbjørg styrer sit hof med hård men retfærdig hånd. Hun forventer, at alle står til hendes disposition, så det gør de så... Til gengæld er hun godt selskab, når hun insisterer på "Flimmer-bimmer" i sofaen.

En alvorlig hygge-tante er født!!!

 

 

 

Og hvad laver familien så?

De trives og prøver at skabe rammer for mere trivsel!

I 2016 købte vi Ella og Stigs sommerhus på Fur, og det kæmper vi med endnu. Der er ingen tvivl om, at det er en perle, som vi vil have glæde ved i mange år, meeeeen der har været lidt lavvande i kassen siden, så vi håber lidt på bedre tider  - en gang!

I mellemtiden har vi det fint på gården. Der er albuerum både her og på Fur, og vi er i bund og grund nogle heldige asner!

Og med denne konklusion på 2017 vil vi ønske jer alle en god højtid og et godt nyt år!